top of page

Jonas Molbæk

Selvlært billedkunstner.

Opvokset i Herlev –en forstad til København, flyttede siden til Nørrebro og boede der i 15 år. Efter Nørrebro kom jeg til Sisimiut i 2007, jeg boede der i 3 år. Siden 2010 har jeg boet i bofællesskab på landet I Gundsølille ved Roskilde.

Min kunst er farvet af min opvækst i forstaden og min ungdom i København.  En tidlig flirten med forstadens graffiti miljø i 80’erne og 90’erne ledte til eksperimenter med diverse mere traditionelle materialer indenfor maleri. Siden blev jeg fanget af streetart-bølgen og vendte således tilbage til mine rødder igen.

Emnerne for mine malerrier har altid været påvirket af mine omgivelser og indtryk fra verden omkring mig. Jeg har altid søgt at flytte grænser med mine malerier. Sofastykker har aldrig rigtig interesseret mig. Provokation har både været et mål og et middel for mig i mine malerier.

Jeg har gennem årene især interesseret mig for emner som: Globalisering, multikulturalisme, og integration. Mange af mine malerier har i høj grad været politisk motiverede. Terrorisme har f.eks. været et tema for mig gennem længere tid. Denne søgen mod politiske temaer og provokation har taget mig mange steder hen, den har lært mig mange ting. Ofte har jeg spurgt mig selv om det var umagen værd, om det ville rykke noget? Var det for banalt? Var det provokation for provokationens skyld? Det mener jeg ikke det var og er. Jeg forsøger at være ærlig og tro overfor mine vaklende idealer.

bottom of page